Om IMF

IMF – INDSIGT, MOMENTUM, FORANDRING

IMF for Indsigt, Momentum og Forandring. Vores navn bunder i, at vi ønsker at hjælpe mennesker tilbage i beskæftigelse eller uddannelse. Vi har hjertet med samtidig med, at vi har en professionel tilgang.

Mange udsatte borgerne magter ikke at lave forandringer i hverdagen, fordi det kræver et overskud, som de ofte ikke har. Nogle føler tomrum og meningsløshed i hverdagen, og føler måske ikke, at der er noget at stå op til. Mange udsatte ledige er også frustrerede over ikke at lave noget, der giver mening for dem, når det kommer til diverse aktiveringsindsatser. De kan ikke nødvendigvis se, at det er medvirkede til at skabe et job.

Vores formål er at hjælpe de mennesker ud af tomrummet og meningsløsheden og tilbage til et værdigt og bidragende liv, hvor de oplever, at de er noget værd, og at det de bidrager med giver mening.

Måden vi gør det på, er gennem tilrettelagte indsatser og aktiviteter, der er med til at skabe indsigt hos borgerne. Indsigten opnås ad forskellige veje, da ikke to mennesker er ens. Men vores måde at arbejde på gør ofte, at borgerne får et nyt blik på sig selv, og at de får et større perspektiv.

Denne indsigt og de nye perspektiver på sig selv gør det muligt at for borgeren at skabe små forbedringer samtidig med en oplevelse af at få lidt mere overskud i hverdagen. De små forbedringer skaber et momentum som er afsættet til at skabe fremdrift, således at borgeren aktivt er med til at skabe de forandringer, der er nødvendige, for at komme tilbage på sporet.

Vi glæder os til at byde jer velkomne hos IMF, så vi sammen – gennem ny indsigt – kan skabe momentum for borgerne, så de nødvendige forandringer skabes, og de igen får et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet eller kommer i uddannelse.